Tuesday 7/7 kl. 18:00
THE BROS. LANDRETHCAN
TØNDER FESTIVAL FRIENDLY TAKEOVER
Fri entré, men billet kræves.
The Bros. Landreth(CAN)
Når Bonnie Raitt indspiller ens sang og vinder en grammy, ved man, at der er tale om sangskrivning på højeste niveau. Prisvindende The Bros. Landreth har begejstret publikum på Tønder Festival med deres alternative country, blues og soulrock. Brødrene Joey og David Landreth kendes for stærke vokalharmonier og eminent guitarspil, der har skabt stor opmærksomhed i Danmark og resten af verden.
Efter at have forfulgt separate karrierer, startede The Bros. Landreth med debutalbummet ‘Let It Lie’ i 2013; et album der trak på det fælles soundtrack af deres barndom: Bonnie Raitts blues, Little Feats funky country-rock, Ry Cooders eklektiske instrumentaler, Lyle Lovetts twangy traditionalisme. Og de skabte en lyd, der hyldede fortiden, mens den satte sin vinkel fast i nutiden. Dette var musik for hjertet og hjertelandet med sange, der fremkaldte både den amerikanske syd og de vindblæste prærier i brødrenes Manitoba-hjemland. Passende nok tilbragte brødrene flere år med at krydse Canada og USA for at støtte udgivelsen, og senere turnerede de i udlandet, da deres popularitet voksede.
Da blues legenden Bonnie Raitt hørte deres debutalbum i 2015 udtalte hun:
”Det er meget lang tid siden, jeg har været så begejstret for et band, som det er tilfældet med The Bros. Landreth. Man bliver fuldstændig væltet omkuld af at høre denne slags funky, sydstatsinspireret rock spillet med sådan en originalitet og soul”.
Den Røde Plads får nyt postnummer for en dag – vores gode venner fra Tønder Festival rykker til stenbroen og medbringer ikke bare verdensklassemusik, men også alt, hvad der er godt på Tønderfestival: Solæg, Kaffepunch, smagsprøver, strik og højt humør. Tønder festival er efter vores mening en af verdens bedst kuraterede festivaler – det er en stor ære at kunne kalde dem en samarbejdspartner.
The real deal, THE Tønder Festival, finder sted 26. – 29. august i Tønder. Og vi kan kun anbefale det! Ses vi i Sønderjylland?



